Alle hunde fortjener en god ferie, når deres mennesker er ude og rejse.
5 stjerner fra over 100 hundeejere
5 stjerner fra over 100 hundeejere
Kundeservice
Trustpilot
Når først du har været på besøg hos os, er selve afleveringen af din hund en leg. Du har set vores faciliteter, og vi har taget en snak om, hvordan vi arbejder. Vi tager os af din bedste ven, så du kan nyde din ferie.
Hunde skal have lov til at være hunde hos os. Vi ved godt, at ikke alle hunde skal kunne sammen, og derfor har vi separate områder til store og små hunde. Nogle hunderacer er gode til at være flere i flok, mens andre trives bedst alene, eller i det mindste to-og-to, han og tæve sammen. Det er noget vi er rigtig gode til at håndtere.
Vi har alt, hvad der skal til for et godt ophold i pensionen. Vi har store indhegnede arealer, hvor hundene kan lege og snuse, og vi har indendørs bokse med hundesenge og tæpper til at sove i. Du behøver ikke pakke noget med til din hund, vi har det hele, bare husk halsbåndet og den opdaterede vaccinebog eller hundepas.
Som udgangspunkt er vi en familievirksomhed, hvilket betyder, at du møder familien på pensionen. Vi ville dog ikke kunne klare det store arbejde uden vores dygtige ansatte. Her hjælper alle til på hele gården.
På Måløv Hundepension er vi stolte af kvaliteten af vores hundeluftere og dyrepassere. Her er hvad du kan forvente af vores personale:
Nathalie Nikolajsen
Daglig leder / Chefen
Laura Nikolajsen
Souschef / førstedatter
Monique Phagoo-Jensen
Dyrepasser
Emilie Johnsen
Hundepasserassistent
Hjemme er bedst! Men ude skal også være godt. Derfor har vi skabt et program, der giver hunde en god og tryg oplevelse, mens de er væk fra deres ejere.
Hver dag kommer hundene ud på vores store arealer, hvor de kan lege, snuse og socialisere med andre hunde. Vi har også en indendørs afdeling, hvor hundene kan slappe af og sove.
Vi har naturligvis opvarmning indendørs til hundene, når dette er nødvendigt i årets kolde måneder. Om sommeren nyder vi godt af gamle staldbygninger, der holder en behagelig temperatur.
Vi fodrer med kvalitetsfoder fra Royal Canin målrettet de forskellige størrelser og racer af hunde, og vi har fast dyrlæge tilknyttet pensionen, som vi samarbejder med omkring sundhed og trivsel.
Vi er så heldige, at vi har mange tilfredse hundeejere, der har valgt at dele deres oplevelser med os. Her er et par af dem:
Claire Spackman
"Min Australian Shephard, Waffles, på nu 3 år, var 6 mdr gammel da han startede med dagpleje i Måløv Hundepension. Waffles kommer på ophold, når jeg har lange kontordage, og når jeg skal rejse med job. Nathalie og Nikolaj har udviklet deres faciliteter til at give hundene de perfekte rammer for leg og et godt inde- og udeklima (både lunt om vinteren men dejligt sval og køligt indenfor om sommeren). Waffles ELSKER at komme på ophold her! Waffles har en fest når han bliver afleveret og er på ophold, og han er altid glad når man afhenter ham. Det er GULD værd at have en hundepension med gode mennesker!"
Sebastian Berendt
"Hunde i alle størrelser passer ind her! Mine to Grand Danois Nanna og Gonzo har siden de var 6 måneder blevet passet hos Måløv Hundepension, og sikke en oplevelse. Store flotte grønne områder, hvor der også er plads til to store hunde som vores. De er altid glade når de bliver afhentet, og vil med fri vilje afleveres uden problemer. Kommunikation før aflevering og afhentning er informerende så jeg ikke er i tvivl om hvordan og hvorledes. Uanset hvem jeg har blevet modtaget af har det været med et smil og bookning af kommende ophold har været en fryd. 5 store stjerner! Vores hunde vil helst sikkert være faste kunder i mange år! Vuf vuf!"
Bine Kimmer Jørgensen
"Vi har brugt Måløv Hundepension i mere end 2 år ved forlængede weekends, ferier og nytårsaften. Vi er utroligt glade for Nathalie, Nikolaj og deres medarbejdere. Det hele foregår meget professionelt og ordentligt og kærligheden til hundene skinner tydeligt igennem. Vores Mini kommer altid hjem drøntræt og glad. Kan absolut anbefales :)"
Jack Petersen
"Måløv Hundepension var super til at informere os og holde os orienteret undervejs, ligesom de isolerede hunden og sørgede for særlig opmærksomhed til hende. Vi følte os godt behandlet, og at hun var i gode hænder, super hundepension som vi vil benytte fremover 👍👍👍"
Mange gode spørgsmål går igen, og vi har samlet de mest almindelige her. Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Mandag - Fredag
Vi kører med hunde efter vores sene lukketid kl. 18
Kl. 10.00 - 12.00 og 16.00 - 18.00
Vi åbner om cirka 4 timer
Lørdag
En god dag til fremvisninger
Kl. 10.00 - 16.00
Søndag og helligdage
Vi har særlige åbningstider i påske, pinse, jul og nytår
Kl. 16.00 - 18.00
Vi har alt til din hund, så du behøver ikke at tage noget med. Din hund skal have halsbånd og snor på, når I ankommer, og vi tager os af resten.
Vores erfaring er, at det fungerer rigtig godt i hundepensionen, når vi bruger vores egne tæpper, hundesenge, legetøj og madskåle. Vi har også vores egne hundesnacks og godbidder, som vi bruger til træning og forkælelse.
Når vi lufter hundene bruger vi vores egne hundeseler og snore, som vi ved fungerer godt og er sikre for hundene.
Dette skal du huske:
Vaccinationsattesten
Hundepas, sundhedsbog, dyrlægeattest eller seneste dyrlægeregning
Krævede vaccinationer er DHP + BbPi + L4
DHP kan være gyldig i 24 mdr., mens Bb og Pi skal fornyes årligt
Halsbånd
Uden halsbånd, så sælger vi dig et ved ankomst
Vi bruger halsbåndet til vores egne navneskilte
Halsbåndet er ikke til gåturen, da vi ved, at din hund kan være mere vant til sele.
Hundesnoren
Bruges kun ved ankomst og afhentning
Tag snoren med hjem igen
Vi vil helst ikke opbevare hundesnore under opholdet.
Se mere om vores krav til vaccinationer her.
Krav til vaccinationer